Dækkeservietterne i trendreps er nu blevet færdige - 11 stk. kom der ud af denne trend!
Materialerne er merceriseret bomuld i farverne mørk grå, lys grå og sort...
Dækkeservietterne i trendreps er nu blevet færdige - 11 stk. kom der ud af denne trend!
Materialerne er merceriseret bomuld i farverne mørk grå, lys grå og sort...
ja, jeg tweed'er stadig!
Smækre, lækre halstørklæder i shetlandsuld - mønsteret kaldes hundetand. Det er en 2/2 kipper i en farveeffekt, der danner noget, der ligner en hundetand - jeg har dog altid haft svært ved at se, at det er en hundetand, men en fin effekt, det er det!
På den store væv er jeg lige nu i gang med at væve dækkeservietter i trendreps.... det ser nærmest helt ud til at være i sort/hvid! Farverne er mørk grå, lys grå og sort.
Det tager forholdsvis lang tid at sætte trenden op - der er rigtig mange tråde! Men når først opsætningen er færdig, går selve vævningen rimeligt hurtigt.
Jeg har tre partier på otte skafter og tramper, og det er en smule tungt at trampe, men også helt ok!
Jeg havde noget Isager-garn liggende og tænkte, at det kunne jeg bruge til et par tweed-tørklæder, og det er der så kommet to dejlige, lune halstørklæder ud af...
Jeg er kommet godt i gang med mit projekt til Vævekonsortiets udstilling på Filosoffen i Odense i uge 41-42.
Det er "slow weaving", og det er en fornøjelse... Sort trend i underlaget og hvid trend i overlaget. Islæt i overlaget er lys grå og mørk grå i underlaget. Den hvide trend er gradueret i tæthed, og her er tætheden ligeledes gradueret i islættet...
Jeg kan faktisk godt lide at væve prøver, og det er altid sjovt at eksperimentere lidt!
Til mit dobbeltvævsprojekt (mørklægningsfoldegardin) har jeg bl.a. disse prøver.
Trenden i overlaget er hvid, og trenden i underlaget er sort - begge i bomuld 16/2.
I islættet har jeg brugt hør 16/1, bomuld 16/2 og cottolin 22/2.
Trenden i overlaget (hvid) er gradueret i tætheden, og på en af prøverne har jeg eksperimenteret med også at graduere tætheden i islættet i overlaget - og det skal der arbejdes mere med!
Se også på min hjemmeside: Home | liljen design
| her ses begge sider på væven... |
| Prøve 1: Beige islæt i overlag og mørk grå i underlag... |
| Prøve 2: Hvidt islæt i overlag og sort i underlag... |
| Prøve 3: Lys grå islæt i overlag og mørk grå i underlag... |
| Prøve 4: tæt på... |
| Prøve 4: samme farver som prøve 3, men her er der eksperimenteret med gradueret tæthed i islættet i overlaget... |
Så er der klippet ned på den sidste trend i serien STRIBER OG TERN... en rigtig elegant, enkel og lækker serie bestående af dinner-for-two med mundservietter, kaffe-/thevarmer, køkkenhåndklæder og karklud...
Basisfarven i serien er en varm grå, der kan kombineres med alverdens farver - her har jeg brugt en brændt orange, en beige og en hvid...
Materialerne i serien er hør/bomuld og merceriseret bomuld, hvor garnets tykkelse og tæthed varierer - alt efter formålet med det vævede stykke tekstil...
Se yderligere her:
liljen design - håndvævede tekstiler: Shop - køkken- og bordtekstiler...
liljen design - håndvævede tekstiler: Striber og tern .... karklude
liljen design - håndvævede tekstiler: Striber og tern ...
Køkkenhåndklæderne/viskestykkerne i serien STRIBER OG TERN har nu fået følgeskab af matchende karklude...
Nu gælder det næste - og sidste opsætning i denne serie - mundservietter...