torsdag den 2. januar 2020

Clasped weft....


På væven i Sønderbro Vævekreds har jeg en tørklædeopsætning i Tencel, hvor jeg har eksperimenteret med "clasped weft", som vel nærmest kan oversættes til "foldet islæt" - sjov teknik med mange muligheder ...


Trenden er gradueret fra lys til mørk, og bindingen er en diamantkipper...


onsdag den 1. januar 2020

Tørklæder i slangeskind....

Tørklæderne i slangeskindsmønster er nu blevet færdige, og selvom tramperapporten var på 80 islæt, gik der ikke lang tid, inden jeg fandt system i det og kunne se, hvor langt i rapporten, jeg var nået  - det er skønt, når så lang en rapport viser sig at have sit helt eget systematiske liv!

Materialet er Tencel i både trend og islæt - et rigtig skønt materiale, som er nemt at arbejde med, og så er det jo også dejligt, at det er et naturmateriale, der er bæredygtigt produceret!

Materialet skinner som silke og har et flot fald....

Der var desværre ikke det bedste lys, da jeg tog billederne, men håber det går alligevel!

 
Trenden er i farven ecru og islættet er sort og grayed teal ...

    

tirsdag den 10. december 2019

Kursus i 3D-væv....

I Vævekonsortiet har vi netop holdt kursus i 3D-væv med tekstildesignerne Stine Linnemann og Linnea Holck - det har været nogle dejlige, hektiske dage i en væveboble, hvor vi er blevet inspireret og udfordret med både kendte og mere spændende materialer som monofil, kobbertråd og rubco...




      

        


mandag den 21. oktober 2019

Slangeskind....

eller det, der ligner!

Et spændende bindingsmønster, der minder lidt om slangeskind og egentlig "bare" er en kippervariation. Tramperapporten er på 80 islæt, så der er straks-afregning, når man mister koncentrationen ...


onsdag den 2. oktober 2019

Vævning med bølger ...

Disse to tørklæder er vævet med en bølgeskytte - wavy shuttle - til at lægge islættet ind med. Det har været sjovt at stifte bekendtskab med bølgeskytten, som giver tørklæderne et utroligt flot farvespil, og der er bestemt mange muligheder med denne skytte ....

trenden i begge tørklæder er merino kamgarn, og i dette tørklæde er islættet silke...
her er islættet kamgarn som i trenden ...

og sådan her så det ud på væven ....



onsdag den 18. september 2019

Karklude....

Vaflerne har nu transformeret sig til en række karklude af den bæredygtige slags, der kan bruges igen og igen...



søndag den 8. september 2019

Vafler på væven...

Jeg har lige nu vafler på væven i mange forskellige varianter...




... og så lige et vue på opbindingen ...

søndag den 1. september 2019

Diamantkipper - køkkenhåndklæder ...

Weekenden har givet mig mulighed for at færdiggøre en serie af køkkenhåndklæder i diamantkipper - en skøn og smuk binding!